Der er mange årsager til eksem, der optræder under flere forskellige
former:
Atopisk eksem (AD/børneeksem)
Kontakteksem kan være allergisk eller toksisk/irritativt.
Eksemet opstår, der hvor man har haft kontakt med det stof, som man ikke tåler. Den
hyppigste form for kontakteksem er håndeksem. Den hyppigste kontaktallergi er
nikkeleksem.
Fotokontakteksem, der udløses af lys, kan være allergisk
eller toksisk. Allergisk fotokontakteksem kan f.eks. skyldes
medikamentelle stoffer, der anvendes på huden, solbeskyttelsesmidler eller
parfume. Fototoksiske stoffer findes i forskellige planter, farvestoffer og
medikamenter. Undersøges med fotolappeprøver.
Mønteksem (nummulat eksem) er et kronisk eksem med runde
eller ovale eksempletter, der minder om ringorm.
Seboroisk eksem (skæleksem) er meget hyppigt forekommende.
Ses især som udbredt gullig, fedtet skældannelse i ansigt og hårbund.
Staseeksem, der optræder på kronisk hævede underben
Behandlingen af eksemer er først og fremmest
binyrebarkhormon i creme eller salve, suppleret med
fugtighedscremer.
Find mere information i afdelingens patientinformationer.